Danish
English
Danish


Busture til udlandet.

Loading...
Loading...
Sådan virker Busbooking.

Busture til udlandet.

Idéen bag 3bustilbud.dk er, at det skal være nemt for dig at planlægge en god og billig bustur. Vi sparer dig ganske enkelt for besværet med at kontakte forskellige busselskaber for at få den absolut bedste pris. Det kan vi, fordi vi samarbejder med en lang række forskellige busselskaber over hele landet. Det er alle sammen selskaber, som vi mener lever op til det høje serviceniveau, vi gerne vil holde.

Vi kan være behjælpelige med at bestille busser til alle slags ture – herunder naturligvis ture til udlandet. Hvad end I skal på skiferie, på polterabend eller på studietur, kan vi finde den helt rette bus til jer, og I får ovenikøbet jeres tilbud ganske hurtigt.

Når du indsender din forespørgsel på din længerevarende bustur, indhenter vi tilbud hos de forskellige busselskaber, som vi finder relevante i den specifikke situation. Inden for 48 timer vil du modtage 3 uforpligtende tilbud på lige netop din tur. Det er altså ganske nemt og ligetil, og så kan du i stedet bruge tiden på at planlægge din tur frem for at kontakte forskellige busselskaber.

Strækker din bustur sig samlet set – også med returkørslen af bussen – over maksimalt ti timer, kan du få en øjeblikkelig pris ved hjælp af vores prisberegner.

Studieture til udlandet.

Der er rigtig mange, der vælger at leje en bus, når de skal på studietur. Er man en hel klasse eller et helt hold, der skal afsted, er det nemlig som regel den billigste løsning. Generelt gælder det, at jo flere I er om at leje en bus, desto billigere bliver det. Du kan læse flere gode råd til, hvordan du gør busturen så billig som muligt lige her.

Går studieturen til eksempelvis Belgien, Frankrig, Sverige eller Polen, er det en oplagt løsning at leje en bus. Har I også brug for buskørsel på destinationen, kan vi ligeledes klare det, og ellers bliver I naturligvis hentet igen, når turen går hjemad. Vi kører til mange forskellige destinationer, så er du i gang med at planlægge en studietur, må du endelig ikke tøve med at kontakte os.

Firmatur til Berlin, Stettin eller Oslo.

Ud over vi står bag bustransporten på rigtig mange studieture, er det også populært at leje busser, når firmaet skal på tur. Igen gælder det naturligvis, at det er en billig løsning frem for at skulle flyve eller med færge.

Vi kan for eksempel køre jer på firmatur til Berlin, Stettin eller Oslo, men vi kan også klare mange andre destinationer. Vi planlægger ganske enkelt turen, så den matcher jeres eksakte ønsker. Det betyder også, at hvis I for eksempel har nogle særlige ønsker til bustypen eller til ruten, så skal I blot angive det, når I sender jeres forespørgsel afsted. Så indhenter vi tilbud fra de busselskaber, som kan levere det, I ønsker.

Skiferie i bus.

Skal I på skiferie i vinterferien? Så kan I ligeledes med fordel vælge at leje en bus til at køre jer. På den måde er der også god plads til oppakning. Vi har stået bag mange skiferier til blandt andet Frankrig, Østrig og Norge, og er I en større gruppe, der skal afsted sammen, kan det godt betale sig at overveje at leje en bus.

Skal du bruge en bus til skiferien, vil vi lige gøre opmærksom på, at det er en god idé at være ude i god tid. Det skyldes, at der er rigtig mange, der lejer busser til at køre fra omkring uge fem til uge ti, og vil du være sikker på at få en god tur til en god pris, bør du derfor bestille din bus i god tid. Du kan læse mere om vores travle perioder her.

Vi planlægger enhver bustur.

Uanset hvor turen skal gå hen, og uanset om der er tale om en skiferie, en polterabend, en studietur eller en firmaudflugt, kan vi hjælpe med at planlægge busturen. Vi sørger for at indhente de absolut bedste tilbud til dig, således at du kan gøre busturen så billig som muligt.

Samtidig går vi ikke på kompromis med kvaliteten af vores service. Derfor er alle vores samarbejdspartnere naturligvis også kompetente og pålidelige busselskaber, som kan levere en god service og en god tur.

Vi vil nemlig meget gerne hjælpe dig med at få planlagt en billig bustur, men vi vil også mere end det. Vi vil nemlig også sikre os, at du får den bedste bustur.

.

Spørgsmål? Vi sidder klar til at hjælpe.

Daniel Jensen
Daniel Jensen
Rikke Kjems
Rikke Kjems
processing...
    Upload fil