Gode råd til at spare penge

Ønsker du at spare penge på din næste bustur? Så gør dig selv den tjeneste at læse nedenstående punkter.

Busstandard

Først og fremmest skal du gøre dig klart, hvilken type bus du ønsker. Ønsker du dig den fine bus med lædersæder, eller kan du nøjes med en lidt mindre fin bus mod en billigere pris? Gør det klart allerede ved første forespørgsel, så vi fra start kan hjælpe med at finde det rette firma til jer.

Hold jer indenfor køre-hviletids reglerne

Hvis jeres tur ikke kan holdes indenfor de tilladte køre-hviletids regler, skal busselskaberne sætte to chauffører på turen, hvilket med det samme hæver prisen på jeres tur. Reglerne kan synes komplicerede og uoverskuelige. Det vigtigste I skal vide er dog følgende tre ting:

  • 1. Chaufførens uafbrudte køretid må ikke overstige 4,5 timer. Dvs. I bliver nød til at indlægge nogle pauser på jeres rute hvis I skal køre længere tid af gangen end dette.
  • 2. Den daglige køretid må ikke overstige 10 timer.
  • 3. Indenfor 24 timer skal chaufføren have en hviletid på mindst 11 sammenhængende timer, hvilket betyder at jeres tur ikke må strække sig over 15 timer.

Samtlige køre-hviletidsregler kan læses her

Lig jeres tur udenfor  weekender og myldretid

Nogle busselskaber ændrer deres priser alt afhængigt af, hvilket tidspunkt busturen ligger på. Grunden til at prisen ændres i weekenden er at efterspørgslen efter busser simpelthen er højere her. Prisen kan også være højere i myldretid fordi det tager længere tid at komme fra A til B. Dette gør sig dog kun gældende i København.

Hold ind ved grænsebutikker

Det lyder måske mystisk, at man skal holde og handle ved grænsebutikkerne for at opnå en billigere bustur. Sagen er dog den at mange af busselskaberne får provision af grænsebutikkerne, og derfor kan gøre turen billigere for jer, såfremt I vælger at handle ind.

Undgå at betale broafgifter

Såfremt det er muligt ikke at køre over Storebælt- og Øresundsbroen er der penge at spare. Det koster ca. 1000 kr. for en alm. 50 pers. turistbus at passere disse broer. Der kommer derfor 2000 kr. oveni prisen så snart du krydser Storebælt. Husk at selvom I blot skal én vej, skal bussen tilbage igen.

Få 3 uforpligtende tilbud inden for 48 timer